Ultralydskursus for plastikkirurger. Kurset er en praktisk introduktion til anvendelse af ultralyd i plastikkirurgien. Formålet er at give deltagerne basale kompetencer til at begynde at anvende point-of-care ultralyd i klinikken.
ULTRALYDSKURSUS FOR PLASTIKKIRURGER
Dato: Torsdag d. 16. april kl. 17.00–20.00
Sted: CAMES, Ryesgade 53B, 2100 Kbh Ø
Målgruppe
Kurset henvender sig til læger i plastikkirurgien uanset anciennitet med interesse for at integrere ultralyd i klinisk praksis.
Billetsalget er i første omgang åbent for læger ansat i det plastikkirurgiske speciale. Fra den 23. marts 2026 kan øvrige læger / medicinstuderende købe billetter.
Indhold og opbygning
Kurset er en praktisk introduktion til anvendelse af ultralyd i plastikkirurgien. Formålet er at give deltagerne basale kompetencer til at begynde at anvende point-of-care ultralyd i klinikken.
Undervisningen er opbygget som en kombination af kort teoretisk introduktion og hands-on træning. Efter en introduktion til ultralydens fysik, billedoptimering og apparatur gennemføres en række praktiske øvelser, hvor deltagerne arbejder i par ved ultralydsapparaterne.
Kurset fokuserer dels på basal ultralydsteknik, herunder billedoptimering og probehåndtering, og dels på klinisk relevante problemstillinger i plastikkirurgien. Kursisterne træner blandt andet identifikation af forskellige vævstyper, diagnostik af ansamlinger, identifikation af perforanter ved hjælp af Doppler samt ultralydsvejledt punktur.
Hands-on træningen foregår med scanning på hinanden samt på støbte modeller til interventionel træning.
Der er 16 pladser på kurset, og deltagerne arbejder to og to ved hvert ultralydsapparat.
Forberedelse
Forud for kurset fremsendes introduktionsmateriale, som kursisterne forventes at gennemgå inden kursusstart.
Ved kurset kan der som et obligatorisk kursuselement blive indsamlet anonymiserede data med henblik på evaluering, forbedring af kurset og eventuelt forskning.
Program (forbehold for ændringer)
Kl. 17.00 – 17.10
Velkomst og introduktion
Kl. 17.10 – 17.30
Teoretisk introduktion til ultralyd
– basal ultralydsfysik
– prober og billedoptimering
Kl. 17.30 – 18.10
Basal scanning og vævskarakteristika
Kl. 18.10 – 18.25
Pause og aftensmad
Kl. 18.25 – 19.00
Doppler og identifikation af perforanter
Kl. 19.00 – 19.45
Ultralydsvejledt punktur (fantomtræning)
Kl. 19.45 – 20.00
Opsamling, take-home messages og skriftlig evaluering.
Praktisk information
Tid: Torsdag d. 16. april kl. 17.00 – 20.00
Sted: CAMES, Ryesgade 53B, 2100 København Ø
Forplejning (sandwich eller lign., snack og drikkevarer er inkluderet. Ønsker til specialkost bedes sendt til linnea@live.dk senest d. 14. april 2026.
Spørgsmål kan sendes til kursusansvarlig Linnea Schmidt på linnea@live.dk
Pris:
400 kr (YPK-medlemmer)
450 kr (ikke-YPK medlemmer)
Billetter: http://ypk.safeticket.dk

